Jeg har altid sagt til mine unger at de ikke må kører igennem vandpytter, for man kan ikke se. hvad der ligger dernede.
Og jeg har stadig ikke fundet ud af, hvorfor jeg gjorde det, for det gør jeg ikke normalt, men i morges gjorde jeg altså. Og der var en kantsten, tror jeg. Min cykel stoppede ihvertfald, og jeg fortsatte, med tyngdekraften som hjælper, lige ned på asfalten. Midt i en kæmpe vandpyt, med mine ben viklet ind i cyklen. Og da min ene arm ikke virkede, og benene sad fast, så måtte jeg bare ligge der, til der kom en taxa forbi, og han hjalp mig op med stort besvær.
Albuen er brækket, og jeg skal opereres for at få ståltråd ind, OH rædsel i fuld narkose.
jeg kan ikke finde ud af at vende billedet, det er vendt både i mappen og i fotoprogrammet??
Jeg fandt ud af, på skadestuen, at jeg stadig kan hækle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar