lørdag den 13. oktober 2012

Troldetøffel

Jeg er i gang med at strikke de her sutsko, til sammenligning har jeg lagt en af mine strømper.
Sutskoene skal valkes (filtes sammen) i vaskemaskinen, og derved kryber de sammen til normal størrelse, håber jeg....
 

Mit nye barnebarn 7 og 9 uger gammel

 
Det runde på billedet er altså ikke barnet, det er blomme sækken.
Det er det til venstre, der er barnebarnet.
Billedet blev lavet for nogle uger siden, for nu er det 10 uger gammelt
 
 
Her er barnet lidt mere end 9 uger gammelt, og ligger der og vinker til sin mor.
Helt fantastisk
 

Telefon dims

Jeg har købt mig denne her lille fantastiske tingest, jeg ved godt at jeg er lidt langsom, men med den kan jeg scrappe, strikke, cykle eller vaske op, samtidig med, at jeg taler i telefon.
Skønt.
 
Jeg snakker tit i telefon flere timer i weekenden, og så er det jo rart at kunne bruge hænderne til noget andet samtidig.

søndag den 30. september 2012

mandag den 3. september 2012

Jeg skal være mormor igen

 
Jubii, i går fortalte min ældste datter, at hun var gravid.
 
 
Hun havde arrangeret et familie løb, for sin mand og os andre.
Vi skulle samle posterne og i hver post var der et bogstav.
 
 
En af posterne var i Nikolajs skab på brandstationen.
 
 
Her er Lis og Nikolaj ved at samle bogstaverne til en sætning
Der stod:
"Jeg skal være far"
 
Nikolaj blev helt mundlam.
 
 
Her spiser vi de medbragte kager og drikker kaffe.
 
Bagefter var vi på pizzaria.
Ihh, det var vel nok en god dag!!
 
 
 

tirsdag den 5. juni 2012

Min store datters bryllup

Min store datter er blevet viet 02.06.12 (datoen er bevidst valgt(2x6=12)), på Klöver Halla i Sverige.
Det  var på en plads i skoven, hvor Christina har været på "spejdertur" lige siden hun var omkring 6 år, så stedet betyder rigtig meget for hende.
Så hele familien, plus venner måtte pænt transportere sig helt til Sverige for, at opfylde hendes højeste ønske om bryllups stedet.
Og smukt var det uden tvivl.
Under hele køreturen derop, var der, ikke bare sorte skyer, men kul sorte skyer og en masse regn, men kl. 14 var det meste som blæst (væk).
Men det var lidt koldt.



Min yngste datter Nadia er brudepige, det er hende til højre med det halvrøde hår

Præsten er importeret fra Danmark. Han er præst i den kirke, Philips Kirken på Amager, hvor de afholder FDF møder, og han har også døbt Gustav.


Og selvfølgelig skulle mor jo være kreativ, og med stor hjælp fra Anettes gode ideer, evner og cameo, fik vi skruet en acceptabel idé sammen.




Et ex familiemedlem til min ex's ex, Karin, har lavet de fantastisk smukke blomsterdekorationer, og alteret i skoven.
Min datter har selv designet og syet sin brudekjole og slør, og hun har slet ingen uddannelse der i, kun det hun har lært af mig og af sig selv. Men jeg ville aldrig have kunnet sy sådan en smuk kjole, og ville heller ikke have turdet forsøge...




 Og gæt hvem, der bagefter har fået maskinen til at sætte stenene på kjolen.... i mors dags gave og fødselsdags gave..... Juhuu..
En slags I-Rock sætter, bare elektrisk og meget bedre (og dyrere)


Og selvfølgelig, som sædvanlig, har jeg ingen billeder af mig selv....
Jeg var ellers i stiletter, som jeg ikke har haft på i 20 år, uhh.. det var svært at gå og gjorde meget ondt....